Ka’ Du Høre Hende Synge
Hun var 10 år gammel, da hun skriftede skole igen
3. gang på 2 år – det var rutine for hende
Og hun vidste udmærket godt hvad der ventede hende, da hun tog hjemmefra.
Det samme show, det samme had, de samme kommentarer
Hun var klassens tykke pige – skolen var et helvede
Hun legede altid kun de samme lege og havde altid kun sig selv med
Ledte efter lidt medvind – men valgte hurtigt at give op
Hun lærte at hade sig selv, sit ansigt og sin krop
Løj sig syg fra skole, frygtede timerne, pjækkede fra dem
Hun var bange – græd sig selv i søvn hver aften
Og hendes mor var ligeglad – når hun, en sjælden gang var hjemme.
Hun var den mindste af fire – man lagde sjældent mærke til hende
Stedfaderen drak og havde han mulighed for det
Fik hun en lussing eller to, men kun når mor ikke så det
Så du kunne finde hende på blokkens legepads, sønderknust på en gynge
Og når du lyttede godt efter, kunne du høre hende synge…
La,la,la… Kan du høre hende synge?
La,la,la… Kan du høre hende synge?
Og hun var til en privatfest – en fucked up en af slagsen
Forvirret, fortvivlet, kunne aldrig finde takten
Men hun følte sig ganske lykkelig, når hun var fuld
og hun endte, som altid, med at drikke sig selv omkuld
bedøvet af booze, halvnøgen i en seng
Og en drenge ved siden af hende, fordi døren stod på klem.
Hun var så træt, at hun ikke magtede at gøre modstand
Lukkede bare øjnene, tænkte på noget andet.
Tænkte på sin drøm om at blive sanger i et band.
Om at være på forsiden af blade og have masser af fans
Men efteråret kom, hun blev gravid, hun var ligeglad.
Folk pegede fingre ad hende og råbte af hende på gaden
Og ensomme mænd besøgte hende – flere og flere
Hun skulle have råd til sprut, stoffer, babytøj og bleer.
Men man tog barnet fra hende og hun tænkte:
“Lad bare helvede begynde”
Og man kunne høre hende synge…
La,la,la… Kan du høre hende synge?
La,la,la… Kan du høre hende synge?
Nu skriver hun digte om lys og mørke, men mest om mørke
Og hun råber om hjælp, men ingen hører det
Hun står ude foran Hovedbanegården
Det sner, hun er på vej hjem, det er tidlig morgen
Hun sætter sin yndlingsplade på sin pladespiller
Alene på sit værelse med en håndfuld sovepiller
Hun lukker øjnene og hun er klar
Hvisker til englene ” kom og ta mig væk herfra”
Hun kigger sig i spejlet og hun græder ligt
Forbander den kærlighed, som hun aldrig fik
Nogen hamrer på døren, men hun hører ingenting
Glæder sig bare til det sted hun skal hen
og du kan høre hende synge
La,la,la… Kan du høre hende synge?
La,la,la… Kan du høre hende synge?
Han ånder lettet op, da lægen fortæller at hun har det bedre.
I 12 timer har han ikke flyttet sig nogen steder.
Han har ventet på at se hende åbne øjnene igen
Efter han fandt hende, kold og livløs i hendes seng
Hun husker ikke meget og hun kan knap nok kende ham
Han smiler bare og kysser hende på panden en enkelt gang
Han har altid elsket hende – men gjorde aldrig noget ved det
Og hun har været for langt ude, til overhovedet at kunne se det
Men da han tager hendes hånd og aer hendes hår forsigtigt
Er der noget der siger hende, at det her kunne være rigtigt
Hun er her stadig – og hun er ikke længre bange
Hun lukker øjnene, glad for at nogen hørte hendes sang
La,la,la… Kan du høre hende synge?
La,la,la… Kan du høre hende synge?