nikogjayfanklub.dk

Biografi


Det startede helt tilbage i de unge dage, hvor de spillede John Lennon’s “Imagine”, til forældre-aftener på musikskolen og spillede lidt herlig “Axel Foley” på klaver. De hang ud hjemme hos Nik, hvor de scratchede på et tørrestativ(Hvis man ikke har en mikser-pult selv, så må man jo improvisere, og selv lave lyden) og rappede i køkkenruller eller i colaflasker, hvor etiketterne var taget af.

Nik & Jay hedder rigtig Niclas og Jannik, de kommer fra Værløse, eller Wethaloooze, som de engang kaldte det. Alle kender alle i Værløse, og de havde set hinanden på fodboldbanen og på den lokale skateboard-rampe. Jay var rigtig god til at skate, og han syntes Nik havde nogle fede skater-sko. Det blev starten på venskabet.

De har begge spillet i andre bands, Nik har spillet og sunget i nogle bands der hed “Blow Chunks” og “Pi-Jaw”, og Jay har spillet guitar i et rockband der hed “Random People”.

I slut 90’erne fik de kontakt med Jon & Jules, som dengang var USL (De Usle Sønner).

Dengang kaldte de sig “Bagmændene”, og rappede undergrunds hiphop. De kaldte sig for “Ridder Rimfrost (Jay) og “Pastor Mic(Nik). “Pastor Mic” er både den reference til amerikanske rappere, der kalder sig “Reverends”, og et ordspil: pass-the-mic. De har indspillet flere sange under “Bagmændene”, men de har kun udgivet 2. De spillede engang på Café Von Hatten i Randers, og en af dem blev slået af den danske undergrunds hiphopper Niarn, til noget freestyle i Aalborg Hallen. I 1998 fik de en tredjeplads ved en indledende runde af DM i Rap, og året efter vandt de, og kvalificerede sig til finalen i Store Vega i København. Det gik ikke helt godt, og de sluttede sidst.

I 2001 skrev og producerede de nogle sange på MGP-stjernen “Shit Kids”‘s debutalbum. Dengang kaldte de sig for “The Bossanovas”.

Nik & Jay er både rappere, sangere og sangskrivere. De har sammen med producer-teamet Jon & Jules taget Danmark med storm. De har nu lavet det ambitiøse produktionsselskab NEXUS Music.

Erfaring har de fire bagmænd massere af:
Nik & Jay har rappet og sunget i årevis, de startede i nogle rockbands, så i klar undergrunds-stil og siden med det erklærede mål, bare at lave det de har lyst til.
Jon & Jules har haft adskillige succeser gennem årene, og kan arbejde i de fleste genrer. De har bl.a. produceret for “Håndlangerne”, som var Niarn’s gruppe.
Jon har også spillet cello i et symfoniorkester og Jules mestrer alt i slagtøj, men også vibrafon og Marimba.

De lavede 4 demo-numre: “Nik & Jay”, “Tch-Tching”, “Lær Mig At Elsk Dig” og “Det Vi Gør”, som blev sendt ind til pladeselskabet EMI/Medley. 14 dage senere var kontrakten i hus, og NEXUS Music fik den meget store fordel, at de havde frihed til at lave pladen, som de ville.

Første single hed “Nik & Jay” og udkom d. 17. juni 2002. Den debuterede på en flot 3. plads på single hit-listen Top 20, og blev på listen i 19 uger. Juli 2002 var “Nik & Jay” det mest spillede nummer på bl.a. The Voice.
Da singlen “Nik & Jay” udkom troede alle de sang “Bageren smager snot igår”. Nogle troede også det var en stor neger der hed “NiggerJay”. Ingen vidste hvordan de så ud, for Nik & Jay havde ingen billeder på coveret af singlen. Det var bare en rød forside hvor der stod “Nik & Jay” med grå skrift. Og på deres hjemmeside kunne man kun se en animeret flash musikvideo med nummeret. Det var en del af hele showet, ad man sku fokusere på musikken og ikke dem der stod i forgrunden, og det virkede.

Der gik lang tid før folk fandt ud af hvordan de så ud. Der kom en plakat på midtersiden af Vi Unge, som de synger i “Nik & Jay”, og kort efter medvirkede de i musikprogrammet Boogie på DR1, det var d. 15. august 2002. De var tydeligt nervøse, og det var jo også deres første TV-optræden.

Anden single hed “Hot!” og udkom d. 15. august 2002. I september 2002 var “hot!” mest ønskede på flere radiostationer. Albummet “Nik & Jay” udkommer d. 5. september 2002 og går ind på album hit-listen som #14 og 2 måneder senere har det solgt guld. (25.000 solgte)
I oktober 2002 lå albummet #2 på album hit-listen, og i oktober samme år lå singlen “Hot!” #1 på Boogie Listen, #1 på Tjecklisten og #1 på Dancecharten.
Tredje single “Elsker Hende Mere” udkommer og en måned senere har “Nik & Jay” albummet solgt platin (50.000 solgte). Men der gik ikke lang tid, før de rundede et pladeslag på 90.000. Og i Maj 2003 rundede de 100.000 solgte eksemplarer af albummet Nik & Jay”.

Deres sange handlede meget om piger, fester, og om hvordan det var at være ung i 2002. Deres musik var en frisk blanding af Sisqo, R. Kelly og Craig David – plus det danske islæt.

På andet album “2”, der udkom d. 26. april 2004 – handler det stadig om piger og fester, men også på dette album er der sange med en dybere mening, bl.a. “En Dag Tilbage” og “Ka Du Høre Hende Synge”. Fra pladen udkom i april 2004 og hele 74 uger frem, lå den på den danske Top 40 salgsliste, og den har også – ligesom debuten – solgt langt over 100.000 eksemplarer.

I december 2004 ramte en tsunami, sydøstasien. Ca. 300.000 mennesker omkom, og mange lande blev berørt. Det fik musikerne Remee, Nicolai og Rasmus Seebach til at gå sammen, og skrive sangen “Hvor Små Vi Er”. Nik & Jay medvirker på sangen, og de har selv skrevet teksten til deres vers i sangen. Sangen lå sammenlagt 15 uger på den danske single hit-liste, og solgte 13 gange platin. Det blev den mest solgte single i 2005, med over 100.000 solgte eksemplarer og downloads, og der gik 2,8 millioner kr. til ofrene for tsunamien.

I 2006 tegnede Nik & Jay en tegning, som skulle bruges til noget børnetøj fra Red Barnet. De tegnede en sol med et hjerte i.
I 2006 gik Nik & Jay sammen med Barito, for at lave en solbrille og ure kollektion. Det kom der “Nik”, “Jay” og “Lækker” solbrillen og “Miami” uret ud af. Solbrillerne fås i 3 varianter(Nik, Jay og Lækker), og de er hver især i forskellige farver. Uret fås i 6 forskellige farver. Der er 519 ægte Swarovski diamanter på og det er vandtæt til 30 meter.
I 2006 købte NEXUS Music Vestre Borgerdyd skole på Vesterbro i København. De renoverede den og lavede en masse luksus lejligheder, som de pga. finanskrisen, har svært ved at få solgt. Det er også her de har deres studie.

Tredje album “3: Fresh – Fri – Fly” udkom d. 25. september 2006, og ligesom med de 2 andre album, blev de ved med at kaste hits ud. Bl.a. numrene “Boing, “I Love Ya” og “Når Et Lys Slukkes”. Sidstnævnte fandt også vej til folkeskolens danskundervisning, ligesom den er flittigt brugt ved begravelser af unge mennesker.
Albummet gik triple platin, og deres shows var konstant udsolgt.

I 2007, spillede Nik & Jay en koncert på Oslobåden.
I 2007 spurgte Unicef dem, om de ville lave en sang til Børnekonventionens 18 års fødselsdag, og det kom der sangen “Hva Nu Hvis” ud af. Det er Alex Ambrose der synger sangen, og den fik dobbeltplatin i 2008. I 2008 modtog de 150.000 kr. fra Simon Spies Fonden. De 100.000 kr. gav de til Unicef.

Fjerde album er en opsamling, som de kaldte “De største”, og udkom d. 17. november 2008. Der var 3 nye numre på albummet, deres største hits fra de 3 foregående albums, remix og en lækker live DVD med koncerten fra Falkoner Salen i København i 2007. Mindre end 2 måneder efter udgivelsen, havde albummet solgt dobbeltplatin.
I 2008 lavede TV2 et program, hvor en masse ældre mennesker skulle danne et kor, og synge nogle sange af kendte danskere. De skulle så synge nogle Nik & Jay sange, og Nik & Jay kom og hjalp dem med det og med hvordan de skulle fremføre sangene. Det kom der programmet “Ganstativerne” ud af.
Mens de udgav opsamlingsalbummet “De Største”, sagde de at de ville holde en pause og ta til USA. Det fik pressen så til at de ville ta til USA og bo der for altid, og ikke lave musik mere. Men egentlig gik pausen bare ud på at de ikke ville udgive et album hvert andet år, som de havde gjort hidtil.
De tog til USA, både for at holde ferie, men også for at finde ny inspiration. I februar 2009 tog de på en lille club-tour rundt i Danmark og derefter tog de på en sommerturné, som gik over i endnu en club-tour og nogle jule arrangementer.
I december 2008, vidste DR en dokumentar om Nik & Jay der hed “Historien om Nik & Jay”, hvor der blev vist en masse af deres egne optagelser, de snakkede med folk der kender dem og de tog os tilbage til Værløse, hvor det hele startede. I programmet fik man også at vide at Nik & Jay havde deltaget i Melodi Grand Prixet, sammen med 2 andre, som en slags boyband. De blev nr. 11, hvor 10 numre gik videre.
Dokumentaren fik ret gode anmeldelser.

D. 4. august 2009 smider Nik & Jay en musikvideo på Youtube. Det er nummeret “Hulahop” feat. Joey Moe, som er fra deres EP, som udkommer d. 10. august 2009. EP’en hedder “NEXUS Music Xtra Vol. 1”, og der er numre fra både Nik & Jay, Joey Moe og Jinks. Der er bl.a. 3 helt nye Nik & Jay numre, et remix af Joey Moe’s hit “Yo-Yo”, hvor de også medvirker. Det er en EP, der også udkom som LP, og som kun kan købes via nettet, som en slags gave til alle deres fans. Hvor mange eksemplarer den har solgt, ved jeg ikke.
Under en koncert til Haslev Festdage i 2009, blev der kastet et kanonslag op på scenen til Nik & Jay. Heldigvis kom ingen til skade, men strømmen fik og der blev en lang pause. Heldigvis vendte Nik & Jay tilbage og fortsatte resten af koncerten.
I 2009 “Medvirkede” de i en satire serie på DR2 ved navn “Manden med de gyldne ører”, med Nikolaj Steen i hovedrollen. De er speakere i serien, så man ser dem ikke. Man hører dem kun.

De har flere gange sagt at de gerne ville lave noget sammen med Thomas Helmig, og de indspillede en sang med ham, som desværre aldrig er blevet til noget.

I “pausen” har Nik & Jay bl.a. arbejdet sammen med DJ’en Morten Breum, som de har lavet numrene “Højere Vildere” og “Domestic” sammen med. Sangene er at finde på Breum’s album “Drop!”.
I 2009 og 2001 havde de Breum med som DJ på deres sommerturné. I 2010 udgav Breum albummet “Nightclub session”, hvor der bl.a. er nummeret “Fest”, hvor Nik & Jay medvirker.

I 2009 lavede Nik & Jay en tøjkollektion i samarbejde med det danske tøjmærke Pa:Nuu. Der var lidt til enhver smag, og selvom man ikke var fan af Nik & Jay kunne man stadig rende rundt i tøjet, hvilket mange gjorde. I 2010 kom anden del af kollektionen, denne gang var det kun t-shirts, som man kunne købe.

I 2010 støttede Nik & Jay foreningen “Nej til knive i nattelivet”. Der blev lavet en lille video, som blev lagt på Youtube, og man kunne købe en “Nej til knive i nattelivet” T-shirt.
I 2010 gav de 1,1 millioner kroner til Unicef. Det var indtjeningen af sangen “Hva Nu Hvis”, som de skrev til Børnekonventionens 18 års fødselsdag i 2007.
Nik & Jay og Jon & Jules har skrevet og produceret nogle numre på Burhan G’s 3. album “Burhan G”, som udkom i 2010. D. 26. september smider Copenhagen Records videoen til sangen “Tættere På Himlen” feat. Nik & Jay, på Youtube. Videoen får 38.960 visninger på bare 24 timer. Den har nu fået over 5 millioner views. I musikvideoen står Nik & Jay og Burhan i bar overkrop, det kan ske det er derfor, der er så mange der har set den.

I november 2010 starter Nik & Jay deres egen blog på internettet, hvor de kan skrive deres tanker, lægge billeder og musik ind, osv. Den fik navnet “Demons Or Angels”.

I december 2010, deltog Nik i “Ik Kun For Skæg” kampagnen, for at sætte fokus på, at mænd også får kræft. En masse kendte og ukendte danskere deltog i kampagnen, som gik ud på at man skulle lade sit skæg gro igennem hele perioden, og så kunne man sende penge ind og støtte den person, man synes havde det bedste skæg. Der blev i alt samlet 70.910 kr. ind til kræftens bekæmpelse.

D. 16. december 2010 kommer der en opdatering på deres blog, noget som alle Nik & Jay fans har ventet på i mange år. NIK & JAY ER TILBAGE. Der kommer nyt album i april 2011, og en single d. 21. februar. Singlen hedder “Mod Solnedgangen”, og albummet kommer til at hedde “Engle eller Dæmoner”.
Videoen til sangen “Mod Solnedgangen” ventes at komme d. 28. marts. De tog til Spanien omkring starten af marts 2011, for at filme videoen.

“Mod Solnedgangen” blev spillet i radioerne for første gang d. 17. februar, selvom de egentlig ikke havde fået lov, og de fortsatte med at spille den, selvom den egentlig først udkom d. 21. februar.
I februar 2011 gæstede de for første gang X-Factor studiet, og sang deres nye single, for første gang på live tv.
Singlen opnåede platinstatus efter blot to måneder, med mere end 30.000 solgte downloads. Albummet udkom den 25. april 2011 på pladeselskabet Copenhagen Records. Det er ifølge Nik & Jay deres mest personlige og ambitiøse album til dato, og indeholder samtidig gruppens første engelsksprogede sange.
“Engle eller dæmoner” gæstes af bl.a. Morten Breum, Joey Moe, Eivør og Burhan G. Albummet debuterede som #1 på hitlisten, og blev samtidig certificeret platin for 20.000 solgte eksemplarer efter blot én uge i handlen.

Nik & Jay tager på turné igen, og starter ud med at ta til Malmø d. 21. maj, som en lille opvarmning. Og hen over sommeren skal de spille på bl.a Grøn Koncert.
“Gi’ mig dine tanker” blev udsendt som andensingle den 6. juni 2011. Sangen sampler Ray Dee Ohh-hittet “Efterår” fra 1990, med tekst skrevet af Steffen Brandt fra tv-2. Videoen er bl.a. gamle koncert optagelser fra da Nik & Jay først kom frem.
Den 15. juli udkom singlen i en remix-udgave med rapperne Young, Kesi, Kidd og Gilli.
“Gi’ mig dine tanker” opnåede en sjetteplads på hitlisten. I august 2011 modtog “Engle eller dæmoner” dobbelt-platin for 40.000 eksemplarer og “Gi’ mig dine tanker” guld for 15.000 downloads.

I august 2011 meddelte Nik & Jay at de i november ville spille en helt eksklusiv koncert i København. Det blev d. 25. november i koncerthuset i DRByen og der ville kun være plads til 1600. Som noget ganske særligt var aftenen bygget op som en tre-trins raket, hvor første sæt primært bestod af numre, der blev musikalsk understøttet af strygere. Efter pausen startede man i et lidt højere tempo. Efter koncerten var der After Party i foyeren, hvor Nik & Jay også optrådte. Denne gang med deres store klubhits og eksklusive gæster. Koncerten blev udsolgt på kun en time, og derfor blev der kort efter oprettet en ekstra koncert dagen efter. Da også den var tæt på at blive udsolgt hurtigt, blev der oprettet en 3. koncert på samme weekend.

2. september optrådte Nik & Jay til fredagsrock i Tivoli for 4. gang. Med sig havde de det norske svar på “Nik & Jay”. Nemlig Erik & Kriss. Senere samme måned tog Nik & Jay til Norge og varmede op for Erik & Kriss. De har også udgivet “My City” med Erik og Kriss som feat.

Den 3. oktober 2011 udkom “Udødelige” som tredje single fra “Engle eller dæmoner”. Den debuterede som nummer 28 på hitlisten, og har sidenhen opnået en plads som nummer syv. “Udødelige” modtog guld for 15.000 downloads i slutningen af januar 2012.

Ved Danish Music Awards 2011 vandt Nik & Jay “Årets publikumspris”, samt Æresprisen for gruppens bidrag til dansk popmusik i næsten 10 år.
I november 2011 meddelte Nik & Jay at de i foråret 2012 ville ta på en stor hal turné. Turnéen tog dem bl.a. til Aalborg, Odense og København.
Nytårsaften 2011/2012 optrådte de til et specielt nytårsarrangement på Toldboden i København.

“Mit hjerte” udkom som fjerde og sidste single fra “Engle eller dæmoner” den 6. februar 2012 og kort tid efter kom “Mit hjerte pt. 2” som gratis download.

Den 27. februar 2012 blev det offentliggjort at Nik & Jay har skrevet den officielle EM-sang, “Vi vandt i dag”. Sangen udkom den 30. april 2012. Den blev ikke så godt modtaget i fodbold-Danmark, da det ikke er en traditionel fodboldsang.
Sangen blev lagt til fri download, dog kun til de første 25.000.

Som altid tog Nik & Jay på sommerturné rundt i Danmark. De tog også et smut til Norge og optrådte på en festival. Til sommer koncerterne spillede de et 2 nye numre der hed “Novembervej” og “Lights Down Low”. Sidstnævnte er feat. Morten Breum. Det var for at teste noget musik, sagde de.
Efter deres turné tog de et smut sydpå, for at lave ny musik.

I november 2012 opvarmede de for Jennifer Lopez i Oberhausen i Tyskland. Hun havde selv valgt dem som opvarmning da hun hørte nogle af deres sange.
De har længe snakket om at bryde igennem i udlandet og har nu skrevet kontrakt med Sony Music Tyskland.

Kort inden jul var det meningen at de skulle spille deres første koncert i London, men koncerten blev rykket til 2013, og senere hen blev den aflyst pga tidspres.

I december 2012 udkom “Tænder en ild” som er en sang fra Joey Moe’s nyeste album, og hvor Nik & Jay medvirker. D. 21. december udkom “Live 4 today” i Tyskland, og videoen fulgte efter få dage senere.

I januar 2013 går Nik & Jay all in med lanceringen af deres første engelsksprogede single “United”, som er feat. den tyske sangerinde Lisa Rowe.
De samarbejder med mobilselskabet 3 om at finde den største Nik & Jay fan. Der bliver valgt en fyr ved navn Emil Hyrdum. Det hele går ud på at han bliver ambassadør og skal promote singlen. Der bliver oprettet et specielt telefon nummer man kan ringe til for at høre singlen, i 14 dage op til udgivelsen.
Singlen debuterede på førstepladsen af download-hitlisten, og blev dermed duoens første nummer ét-hit siden “Mod solnedgangen” (2011). Sangen er skrevet i samarbejde med sangerinden Aura Dione.

I februar udkommer “Clappin” som single i Norge. Den bliver dog allerede spillet på radiostationer både i Tyskland, Polen og Tjekkiet. Først efter nogle uger er den tilgængelig i Danmark og det sker lige inden EP’en “Copenhagen Pop Cartel” udkommer som download d. 8. marts. Der er 6 numre på, og senere frigjorde de et ekstra nummer på Spotify der hedder “All Out”, som er et samarbejde med norske Madcon.

I april spiller de 2 udsolgte koncerter i Vega, KBH og på Train i Århus. De såkaldte “Copenhagen Pop Cartel” koncerter. Til koncerterne havde de gæster med, såsom Lisa Rowe, Søren Huss, Kristian Leth (The William Blakes) og Marie Key.

I maj 2013 udkommer “Ocean of you” som single som er feat. Søren Huss fra Saybia.
På samme tidspunkt spiller de en showcase i Tyskland og kort efter drager Nik & Jay på turné med Sean Paul som opvarmning på hans tyske turné.

Sommeren 2013 kommer til at gå med Grønne koncerter rundt i det danske land, en enkelt koncert til Bork Havn Musikfestival, en lille tur til Færøerne, et smut til Tyrkiet og en koncert i Tivoli, København.
Hen over sommeren har de spillet et nyt nummer der hedder “Pænt nej tak”. Det udkom som single d. 6. september 2013.
De optrådte bl.a. med det nummer til Voice ’13 i Tivoli.
Albummet kommer d. 28. oktober 2013.

Til november drager de igen på turné rundt i landet hvor de bl.a. rammer Århus, Odense, Aalborg og København.



Nogle af tingene stammer fra deres DVD “Det vi gør”, nogle ting er fra artikler jeg har læst, og så er der noget fra Rune Skyum-Nielsens bog “Nr. 1 – Dansk hiphopkultur siden 1983”